Taget fra www.dtrif.dk
Skrevet af Udviklingsteamet:
Torsdag:
Dagen startede med at vi tog til Hirtshals og sejlede til Norge. Så tog vi op til hytten og spiste aftensmad og så gik vi i seng.
Fredag:
Stod vi op og spiste morgenmad og lavede nogle ting og sådan noget og efter det gik vi i seng.
Lørdag:
I dag stod vi op og spiste morgenmad og kørte race(det var sjovt, hæhæ..) og så gik vi i seng.
Søndag: Stod lidt op lidt trætte, spiste morgenmad og kørte til færgen og sejlede på havet. Så tog vi hjem til hver især.
Det var en god og oplevelsesrig tur, som vi aldrig glemmer!
Kærlig hilsen Ditte ”DEK” Elschner Kristensen.
Okay, vi kan godt blive enige om at Dittes beretningsevner ikke helt matcher hendes evner i tri, men det kan Thomas ”Tommy” Strange, Casper ”Rooster” Stenderup og Anders ”Spændstig” Hansen sagtens formå efter bedste evne. Således foregik vores vikingetogt til Fjellrävens hjemland.
Torsdag:
Nogle kom fra syd, nogle kom fra øst, nogle kom fra vest og Àrmil havde pest.. haha… Vi steg på færgen i Hirtshals efter hyggelig formiddag med P3 og fyldte biler. På færgen fik vi på snedig vis adgang til business-class, gyserfilm og Tour de France, inden vi nåede til Norge.
Norge er normalt(som alle ved) et guds- og menneskeforladt sted, hvor chancerne for at finde kønne pige er minimal, men skæbnen ville at vi netop fandt sådan en på en servicestation ved den norske motorvej. Således kom Mr. Spændstig endda i kontakt med fremmedlegemet, da hun måtte forklare ham, at hans norske kroner var af ældre dato. Vi ramte motorvejen og efter et par vildfarne små timer var vi bosat i vores skihytte. Vi fandt hurtigt vores carbonheste frem og prøvede en tur på den hårde og kuperede racerbane, vi skulle køre på om lørdagen. Vi fik en hurtig og dejlig aftensmad fabrikeret af Morgens ”Papa” Strange og hans søde hustru Bente ”Strenge Mama”.
Fredag:
Dagen før dagen over dem alle gik med forberedelse. Vi løb en tur på ruten, hvor tøsedrenge helt klart ville have givet op efter 4 runder på dødens mest kuperede cykelrute/skiskydningsbane. Efter dette sprang vi en tur i den kolde sø i midten anlægget, hvor både cykel- og løberuten foregik tæt ved. Søen var sortere end kul, men dog var meget mineralvands-ren. Efter den kolde tur skyndte vi os tilbage til hytten, som var med integreret karbad fyldt med så mange uhomofobiske drenge, som der kunne være plads til.
Lørdag:
Vi indtog til morgenmad forskellig føde til at undgå svage maver og blive dræbt af paver.. (haha)..
Ditte skulle køre 2 timer før drengene, så hun hev alle hendes mandlige fans med som heppekor og dette virkede efter hensigten. Ditte som vi jo kender som en uoriginal person, lavede således en kopirig version af en ”Line Jensen/Peter Sandvang”, og førte hele svømningen og løbet og kom i mål som nordisk junior mester 2011. Suverænt!!!
Endelig var det tid til det rigtige race. Efter ”opvarmningen” skulle det rigtige show på scenen med Thomas, Casper, Anders, Emil, lille Emil og Mikkel i de danske trøjer. Vi havde på forhånd håbet på en selvvalgt startposition hvor vi kunne ”irritere” den norske superstar Kristian ”Sam” Blummenfeldt, men dette var ikke tilfældet og vores plan gik i stykker. Før starten var vi således dømt til stegning på den norske pande (der i øvrigt fremstiller utroligt dårlige pølser).
Starten gik på søbredden og Casper lagde sig i front som en anden Grant Hackett mens de andre lå og sloges nede bagved. Svømningen gik godt for de fleste, hvor Casper lavede et hul på +20 sekunder. Àrmil, Thomas og Mikkel kom herefter op i en gruppe med ”Sam” og Jørgen Gundersen og forfulgte herefter Casper. Lidt efter kom lille Emil op og fik sæde i en lille gruppe, mens Spændstig kom sjaskende op fra søbredden som den sidste dansker.
Ingen kunne køre fra ”Sam” selvom de figtheriske danskere prøvede med snuhed og snedighed og kærlige tricks, og han kom således først ud på løbet og beholdte denne position. Lidt nede i feltet var Àrmil gået ud efter 4 omgange cykling med ondt i knæet. Anders havde forceret nede bagfra felten og havde overhalt lille Emil, som kom ud på løbet lidt efter Anders. På løbet var alle trætte, da der få meter efter skiftezonen skulle bestiges en bakke som endte ud i himlen. Dog formåede ingen af danskerne at gøre det godt nok til at besejre den stærke normand, og vi endte med en 2. plads til ”Tommy”, stærkt forfulgt af det store brød Casper ”Rooster” som havde brudt vanen med multitool og kilovægt i sko i dagens adledning og fik en 3. plads. ”MJ” stod for dagens bedste finish i en sprint som gav ham en velfortjent 4. plads. På en træt (og lidt syg) 7. plads kommer Mr. Spændstig i mål mens dagen lille mand, Emil Dele-Uran, kommer ind på en 10. plads efter en forrygende præstation i kampen mod de op til 5 år ældre konkurrenter.
Dagen sluttedes af i selskab med meeeget langsomme nationalmelodier og præmieoverrækkelse efterfulgt af stegt norsk pølse og en fejlslået scoring af lille Emil.
Søndag:
Dagen hvor huset skulle tømmes for madvare af enhver slags og hvor der blev smurt rigeligt med Nutella og marmelade på brødet. Hytten blev efter dette gjort ”super-clean” og efterladt efter et par super dage i det norske. Vi skulle rigtigt have kørt en for-sjov-stafet denne dag, men med 50 mm regn, som opfattedes som mere end vandet i farvandet mellem Danmark og Norge, ændrede vi mening. Færgeturen gik med spas og sjov i selskab med Jackass, Kristian og Supernatural og da vi nåede til Danmark splittedes vi igen for alle vinde indtil vi igen skal mødes for at repræsentere Danmarks eliteungdom, for nogens vedkommende til Europa Cup i Ungarn.
Snip, snap, snude, så er den genistreg ude.. Vi ville gerne have skrevet flere side, men vi er desværre forhindret, da lille Emil snart skal puttes… Vi skal lige huske at takke coach Kasper Gejl og fam. Strange for en fantastisk tur, som ikke ville have ladet sig gøre uden jer :*
Mvh. Udviklingsteamets skribenter Anders ”Spændstig” Hansen, Casper ”Rooster” Stenderup, Thomas ”Tommy” Strange, ”lille” Emil ”Dele-Uran” og Mikkel ”MJ” Jensen
Fredag den 1. juli gik turen til Düsseldorf med størstedelen af udviklingsteamet. Undervejs var der mange forsinkelser, så vi ankom først til hotellet klokken 22.00. Dagen efter stod vi op og spiste morgenmad, og tog derefter ind til stævnecentrum for at tjekke ruterne igennem. Løbeturen var rimelig teknisk og lidt svær at finde rundt i, men virkede rimelig hurtig ellers. Da en del af cykelruten var på motorvej, kunne vi ikke køre det hele igennem, men vi kørte små strækninger af den, og fik prøvet det afgørende stykke med skarpe sving og brosten. Vandet var over 20 grader varmt, så vi trænede i badebukser, da man ikke må svømme i våddragt til stævner i Europa, hvis vandet er over 20 grader. Det var meget beskidt, og man kunne næsten ikke se sin albue foran sig, men det var rart nok at svømme i. Dernæst tog vi til briefing, hvor vi hørte om ruten og fik af vide at vandet var 21,8 grader, så de regnede ikke med, at man måtte bruge våddragt. Bagefter var der pasta-party og så tog vi hjem på hotellet. Her havde vi et kort taktikmøde, hvor Mikkel Jensen, Casper Stenderup og jeg blev enige om, at vi skulle køre aggressivt på brostensstykket. Vi var også enige om, at brostensstykket ville blive vildt fedt, hvis vi kom forrest ind og undgik styrt, og rigtig træls hvis vi lå for langt tilbage i gruppen.
Så kom dagen, som vi havde set frem til. Feltet havde et højt niveau med en masse tyskere og nummer 1 og 2 fra de netop afholdte europamesterskaber. Vi stod op ved syvtiden og spiste morgenmad, så vi kunne nå at fordøje det, inden vi (Anders Lund, Mikkel Jensen, Casper Stenderup og jeg) skulle starte klokken 11.00. Da vi mellem 10.00 – 10.20 skulle tjekke cyklerne ind, var officialene ikke klar. I ventetiden kom der heldigvis, for mig, en god nyhed om, at våddragter var tilladte. Vi var først færdige med at stille tingene på plads 10.30, og var derfor meget stressede. Derefter lavede vi en kort løbeopvarmning, og skyndte os ned til vandet for at iføre os våddragter. På grund af forsinkelsen ved skiftezonen kunne man ikke nå at lave svømmeopvarmning, men da pontonen som vi startede på, lå 50 m ude i vandet, fik man alligevel lidt opvarmning ved at svømme derud. Når man kommer op på pontonen og stiller sig ved sin startplads, begynder pulsen virkelig at stige og man bliver rigtig spændt og kan mærke adrenalinsuset i kroppen. Personen til venstre for mig, var ikke mødt op, så jeg ville få en anelse ekstra plads ved slåskampen i svømmestarten.
Starteren siger ”On your marks!” og sekundet senere, går starten. Jeg sprintede med fuld gas, for at undgå for mange tæsk, og kunne hurtigt se, at jeg var foran de nærmeste konkurrenter omkring mig. Halvvejs mod første bøje lå jeg pludselig ved siden af Mikkel, hvilket er et godt tegn, da han er en meget dygtig svømmer. Han valgte dog en anden rute end mig, så vi fulgtes ikke. Lige inden første bøje var jeg ved at blive mast, men jeg formåede lige at svømme lidt frem, så jeg kom problemfrit rundt om de 2 bøjer. På vej ind mod trappen, som førte op ad vandet, mødte jeg Mikkel igen og fulgtes med ham. De sidste par hundrede meter svømmede Mikkel sig helt frem i feltet, så han kom først op ad vandet med Casper lige bagved. Jeg kom selv op som nummer 10. Skiftet var problemfrit og jeg hentede Casper og Mikkel i løbet af den første halve kilometer. Desværre var der ikke ret stor splittelse på svømningen, så vi endte med en frontgruppe på ca. 20-25 mand. Vi tre danskere holdt os fremme hen mod brostensstykket, og Mikkel og jeg kom ind på brostensstykket som hhv. 1 og 3, men kunne desværre ikke sætte nogen, selvom vi strakte feltet rigtig meget. På anden omgang røg vi længere bagud i gruppen, og det blev rigtig svært at komme frem til fronten af gruppen igen. Halvvejs ude på tredje og sidste omgang prøvede jeg at bevæge mig frem i feltet i god tid inden skiftet, men rammer pludselig et kæmpe hul, så mit forhjul bliver helt skævt og går på bremsen. Det var meget svært at styre cyklen, så jeg prøvede bare at hænge på bagenden af gruppen, men blev sat lidt i de sidste sving inden brostensstykket. Her punkterede jeg så oven i købet og prøvede bare at bringe cyklen tilbage til skiftet uden at styrte. Desuden fandt jeg ud af, at min fælg var flækket efter at have ramt hullet, så det var et mirakel, at det ikke brækkede på brostenene. Jeg tabte næsten 2 minutter til frontgruppen og over 30 sekunder til forfølgergruppen. På første omgang af løbet havde jeg svært ved at motivere mig efter den store skuffelse på cyklingen, så jeg løb langsomt. Da jeg løb forbi målet, kunne jeg se, at jeg ville kunne komme under en time, hvis jeg tog mig sammen og løb hurtigt, og da der var god opbakning, gav det også lige lidt ekstra motivation. Jeg satte så tempoet op og kom ind i en rigtig god rytme, som føltes hurtig og samtidig komfortabel. Min tid i mål blev 59.48, så jeg indfriede min delmål, jeg satte undervejs på løbet. Anders løb fra forfølgergruppen og overhalede Mikkel og Casper, så han blev den bedste dansker, og havde oven i købet dagens 5. hurtigste løbetid.
Dernæst gik resten af dagen med at heppe på Ditte Kristensen, som kørte damernes junior Europa Cup. Hun kom ind på en fin 16. plads. Derefter heppede vi på Andreas Helbo og Mikkel Agger, som kørte de voksne mænds elite race, hvor blandt andet den olympiske mester, Jan Frodeno, var med. Andreas blev nummer 8 efter et flot race, og Mikkel kom ind ca. et minut efter.
Denne omgang var selvfølgelig meget skuffende for mig, men jeg synes alligevel, at der er mange gode ting at tage med videre, og så kan jeg glæde mig over, at alle de andre danskere leverede gode præstationer. Derudover var det rigtig hyggeligt at være af sted med mine gode venner, som jeg ikke ser så tit, da vi kører i forskellige klubber.
Næste stævne er nordisk mesterskab i Norge den 16. juli, hvor jeg håber at endelig have et godt afsluttende løb, som gerne skulle føre til en topplacering.
Sidst i maj skulle jeg til u23 NM, som foregik på OL-distancen, hvilket er 1500 m svømning, 40 km cykling og 10 km løb. Det er det dobbelte af sprint distancen, som jeg plejer at køre. Optakten til stævnet havde ikke været særlig god, da jeg stadig ikke havde kræfter til at gennemføre et helt svømmepas, og jeg havde heller ikke fået løbet ret meget på grund af noget skinnebensbetændelse. Jeg havde derfor ikke ret høje forventninger, siden løbeturen var så lang i forhold til min lave træningsmængde.
Tidligt søndag den 29. maj gik starten, i det 14 grader kolde vand. Startlinen var heldigvis meget bred, så selvom der var mange atleter til start, undgik jeg slagsmål. Jeg håbede, at jeg på svømning kunne holde mig ved Andreas Schilling fra Fredericia, som var en af favoritterne. Efter 400 m skulle vi kort op på land og løbe, inden vi skulle i og svømme anden omgang på 1100 m. Kort inden jeg nåede de 400 m, kunne jeg ikke hænge på Andreas Schillings ben og tabte også anden gruppe, som han lå i. Da vi kom op på land og skulle løbe, var jeg meget aggressiv og lavede et vildt hop tilbage i vandet, som gjorde at jeg hentede anden gruppe igen. Desværre fik jeg lidt vand i brillerne, som jeg blev nødt til at tømme, men jeg hang stadig med på anden gruppe. Dog tabte jeg lidt senere gruppen igen og resten af svømningen handlede om at begrænse tidstabet så meget som muligt.
Jeg havde et godt første skifte og kom ud på cyklingen kort efter Andreas’ gruppe. Selvom jeg kæmpede alt hvad jeg kunne for at hente dem, kunne jeg ikke, da de lå 4 stærke folk sammen. De første 25 kilometer på cyklen, kørte jeg alene, hvor jeg overhalede de folk som var blevet sat fra frontgruppen, som Andreas’ gruppe havde hentet. Da jeg manglede 1½ af de 7 omgange, blev jeg hentet af en gruppe på 7 mand, og vi kørte sammen resten af cykelturen.
Jeg var første mand fra gruppen inde i skiftet, men havde store problemer med at få mine sko på, da mine tæer stadig var helt følelsesløse efter den kolde svømmetur. Løbeturen gik som forventet, ikke dårligt men bestemt heller ikke godt, og jeg løb mig i mål til en sjette plads mod de noget ældre u23’ere. Heldigvis vandt min gode ven Andreas med et fantastisk hurtigt afsluttende løb, så det var en rigtig god dag alligevel.
Ugen efter var det så tid til DM sprint i Ganløse på distancen: 750 m svømning, 23 km cykling og 5 km løb, som køres som jagtstart, hvilket vil sige at man starter enkeltvis med 30 sekunders mellemrum. Der køres derfor efter enkeltstartsregler på cyklen, så man må ikke ligge på hjul og skal holde 10 meters afstand. Det er derfor også tilladt at køre på enkeltstartscykel og med pladehjul. Da jeg i år er blevet junior, skulle jeg starte sent, så jeg behøvede heldigvis ikke at skulle tidligt op om morgenen. Alligevel formåede vi at komme for sent af sted hjemmefra, derfor var jeg utroligt stresset, da jeg kom frem og skyndte mig helt vildt med at gøre mig klar. Dog formåede jeg at blive klar 40 minutter før tid, hvilket var dejligt så jeg igen kunne nå at få ro på inden start.
Da det lidt i 14 var ved at være min tur til at starte, var jeg ikke så nervøs og havde heller ikke så høj puls som jeg plejede, måske fordi jeg havde været klar så længe. Så derfor var jeg ikke så aggressiv fra starten af svømningen, og kom heller aldrig helt i gang, hvilket resulterede i en dårlig svømmetid. Efter et kontrolleret skifte, kom jeg sikkert ud på cykelturen, som var det jeg havde set mest frem til. Undervejs troede jeg det gik rigtig dårligt, på grund af en defekt cykelcomputer, som viste en for langsom fart. Også da Emil Dalgård kom strygende forbi, og jeg kun kunne hænge på 10 meter bagved i et par kilometer, fik moralen et knæk.
Da jeg kom ind til andet skifte, råbte mine forældre en mellemtid om, at jeg var 4 minutter foran min nærmeste konkurrent i min klasse, hvilket gav mig en smule optur igen. Løbeturen gik derfor også udmærket, men var som forventet ikke super hurtig, da jeg stadig ikke havde fået løbetrænet ret meget. Jeg løb sikkert i mål med 4 minutter og 28 sekunder til min nærmeste konkurrent, Kristian Trier Nipper fra Holstebro. Efter jeg kom i mål, fandt jeg ud af, at jeg faktisk havde kørt en god cykeltid, så jeg var alt i alt godt tilfreds med dagen i Ganløse. Tiden rakte desuden til en 8. plads i elitefeltet, hvilket jeg var ret stolt over.
3 dage efter kørte jeg klubmesterskab i enkeltstart i min triathlonklub, SMT. Her vandt jeg de 16,1 kilometer med 44 km/t i gennemsnitsfart.
Søndag den 12. juni var det tid til året sidste DM. Denne gang var det draft-stævne, hvilket vil sige, at vi gerne må ligge på hjul på cykelturen. I år var det helt specielt at eliten kun skulle kører sprint-distancen, og derfor fik ungdom og junior lov til at starte sammen med dem. Vi skulle svømme i Lillebælt, som kun var skræmmende 12 grader varmt. Min træner Michael Krüger havde derfor rådet til at komme vat i ørene og en ekstra badehætte på skærmen, for ikke at blive svimmel. Jeg valgte at bruge 3 badehætter for en sikkerheds skyld.
3 minutter før start fik vi lov at hoppe i vandet, og jeg placerede mig længst ude til højre sammen med Mikkel Jensen og Andreas Schilling fra Fredericia, mens de fleste andre gode placerede sig i venstre side. Efter starten var gået, viste det sig at være en god idé, at jeg havde lagt mig ude til højre, for jeg undgik derved slagsmålene og kunne svømme uforstyrret mod første bøje. Efter anden bøje, kom Mikkel og jeg ind på benene af frontgruppen, og vi blev liggende der indtil slutningen af svømningen. Da vi kom op af vandet, gav jeg den fuld gas på løbet og fik overhalet 2 mand, inden den stejle vold, som førte op til skiftezonen. Jeg var nummer 6 inde i skiftezonen, hvilket var meget længere fremme i feltet, end jeg plejer at være.
Inde i skiftezonen var der en der havde sat sine sko i den kasse, som jeg skulle smide min våddragt i, hvilket skabte lidt forvirring, men jeg formåede alligevel at skifte hurtigt og var ude af skiftezonen som nummer 4 overall. Da jeg hoppede på cyklen røg min sko ud af pedalen, og jeg nåede kun lige at gribe den med tæerne. Heldigvis formåede jeg at få skoen på alligevel og fik hægtet mig på bagenden af forfølgergruppen. Vi begyndte jagten på de 2 i front, men tabte desværre lidt tid for hver af de 4 omgange, selvom jeg arbejdede rigtig hårdt for at få os frem til frontgruppen.
Ude på løbet var jeg rigtig træt efter den hårde cykeltur, og havde som forventet ikke rigtigt noget at skyde med, da jeg stadig ikke havde fået løbet trænet ret meget på grund af min skinnebensømhed. Jeg gjorde hvad jeg kunne, og fik løbet en 8. plads hjem i elitefeltet og en sikker sejr i min egen klasse, hvor Kristian Trier igen tog 2. pladsen.
Efterfølgende har løbet et par ture uden smerter i skinnebenet, så nu håber jeg, at jeg er på vej tilbage i topform 
Næste stævne er en Europa Cup i Düsseldorf den 3. juli, hvor jeg håber at kunne klarer mig godt, men jeg har dog stadig ikke de store forventninger til løbet.
Slutningen på år 2010 og starten på år 2011 foregik på Playitas, hvor jeg var på ferie (træningslejr) med familien. Her fik jeg trænet en hel del og kom i rigtig god form, så jeg kunne træne off-season på et højt niveau. Da jeg kom hjem, blev jeg dog desværre meget syg med halsbetændelse, og blev sat ud fra træning i en lille uges tid. Under en uge senere gjaldt det klubmesterskabet i svømning, som jeg ikke havde store forventninger til på grund af sygdommen. Til min store overraskelse gik det godt, og jeg svømmede tider helt op til mine personlige rekorder. Derefter blev jeg syg igen, men det var dog ikke så slemt denne gang. Sidst i januar kom der en ungdomssamling her i Silkeborg, hvor jeg havde det sjovt og fik trænet rigtig godt, hvilket gav min moral et godt boost efter sygdomsperioden.
Den 9. februar gik turen så til Florida i USA, hvor der var træningslejr med svømmeholdet. Her fik jeg trænet rigtig meget svømning og kom i super god svømmeform. Efter 10 dage med god, hård træning, begyndte jeg desværre at få det rigtig dårligt igen og blev indlagt på et hospital derovre. Her fandt de ud af, at jeg havde kyssesyge. På grund af dette gik jeg glip af hjemturen med de andre og måtte forblive indlagt i 3 dage, hvor jeg ventede på, at min mor kom over til USA, for at hente mig. Dermed gik jeg også glip af træningslejren med landsholdet på Playitas, som jeg skulle have været af sted på direkte efter min tur til USA.
Kyssesyge er en meget slem sag for en triathlet og tager rigtig lang tid at komme over – for nogen helt op til 6 måneder. For mig gik der præcis 1 måned fra da jeg blev indlagt, til jeg havde mit første træningspas igen, hvilket var en lille løbetur. Det gik overraskende godt, så jeg var rimelig positiv over at skulle starte op igen. Jeg blev dog rigtig udmattet efter løbeturen, så jeg kunne tydeligt mærke, at jeg blev nødt til at starte roligt op.
Cirka 1½ måned efter mit første træninspas var årets første danske mesterskab, som var DM i duathlon ved Aalborg. Mit håb var at jeg kunne blive klar til dette, og vinde min aldersklasse, da jeg havde sat dette som et af mine sæsonmål. Uge for uge begyndte jeg at bygge et par få ekstra træningspas på, men alt sammen var kort og med lav intensitet.
Søndag den 8. maj kom tiden så til DM i duathlon. Distancen bestod af 5 km, 22 km cykling og 2,5 km løb. Løbet startede med, at jeg lagde mig i front med Mikkel Jensen fra Fredericia, Emil Weis fra Silkeborg og Anders Lund fra Esbjerg, som jeg også regnede med ville blive 3 af mine største konkurrenter. Efter cirka 1 kilometer faldt tempoet så meget, at jeg vågede mig ud i et lille ryk. Det skulle jeg aldrig have gjort, for netop som jeg gjorde det, øgede Anders tempoet helt vildt, og satte os alle sammen. Mikkel, Emil og jeg satte derefter jagten ind og forsøgte at begrænse hullet så meget som muligt. Efter første omgang af 2 på løbet, faldt Emil fra Mikkel og jeg, hvilket var lidt uventet. Mikkel og jeg fortsatte løbet sammen og kom ind i skiftezonen, omkring et halvt minut efter Anders. Efter et sikkert skifte, kom Mikkel og jeg ud på cyklen, og hentede Anders i løbet af den første kilometer. 2 kilometer senere kom den første bakke, hvor Mikkel og jeg blev enige om, at vi skulle sætte et ryk ind, da vi var bange for Anders på det afsluttende løb. Det lykkedes os at sætte ham, og dernæst arbejdede vi sammen, for at gøre forspringet endnu større inden det afsluttende løb. Ved den hårde bakke ved slutningen af runden, prøvede jeg at sætte Mikkel, da jeg ikke var sikker på, at jeg kunne løbe fra ham. Det lykkedes dog ikke, selvom jeg prøvede hele 3 gange. Derfor blev jeg nødt til at fortsætte sammen med ham og opgav næsten at få sat ham af. Da vi på anden runde kom til bakken, hvor vi satte Anders, gav jeg den alt hvad jeg havde, da jeg så det som min sidste chance for at sætte Mikkel. Det lykkedes heldigvis, og jeg fik skabt en føring på ca. 30 sekunder, inden andet skifte. Min anden løbetur føltes ikke ret godt, men jeg prøvede at holde den kørende for at beholde føringen. Jeg kom først i mål, med knapt et minut til Mikkel og Anders, og med små 2 minutter ned til Kristian Trier fra Holstebro, som blev nummer 2 i min aldersgruppe.
Dermed var første stævne meget vellykket og over forventning. Derfor ser jeg meget positivt frem mod resten af sæsonen, selvom der er lang vej til topformen. Jeg har dog desværre været så uheldig at få lidt ondt i skinnebenet efter løbet på det ujævne underlag i konkurrencen.
2 uger efter NM gik turen til Luxembourg, hvor Andreas og jeg skulle køre Junior Europa Cup. Da jeg kun er ungdom, er mine konkurrenter derfor 1-2 år ældre end mig. Lørdagen brugte vi på at svømme-, køre- og løbe ruten i gennem, så vi kunne være klar til om søndagen. Ellers gik dagen med afslapning, athletes briefing og restaurant-tur med familien Schilling Andersen.
Så blev det søndag og race day. Vandet i søen var 28,4 grader, luften 32 og ingen vind. Super forhold! Svømningen gik rimelig godt uden de store slåskampe, og jeg kom op som nr. 26, ca. 10 sek. efter Andreas. Efter skiftet havnede jeg i gruppen bag ham, men fik i løbet af en omgang lukket hullet, så vi kunne få kørt de forreste ind. Efter ca. halvdelen af cyklingen var vi så oppe i front, og derefter prøvede vi at spare os så meget som muligt. Ved 2. skifte var der kaos, da folk stod af cyklingen for tidligt, og løb ind i hinanden, hvilket jeg blev fanget bag, og tabte nogle sekunder på. Da jeg kom ud på løbet, kunne jeg hurtigt mærke, at jeg ikke ligefrem havde dagen, men prøvede alligevel at løbe fuld gas. Desværre blev løbetiden kun omkring 17.40, men da Andreas vandt, var det alligevel en super god dag 
Derefter gik turen videre til Italien på cykelferie, hvor vi boede hos den tidligere professionelle cykelrytter, Andrea Tafi.
Efter de 2 gode uger i Italien var overstået, havde jeg en enkelt uge derhjemme, inden træningslejr og de nordiske junior- og U23 mesterskaber i Sverige.
Mandag den 2. august tog vi af sted til Sverige, hvor Team Specialized havde træningslejr ved Rasmus Hennings ødegård, inden NM om lørdagen. Tiden deroppe gik med rimelig let træning, da vi havde stævne få dage senere, og ellers en masse hygge og bordtennis. Torsdag var vi endda også på stranden, så det var super
Fredag morgen kørte vi til Hallstahammar nær Stockholm, hvor NM skulle foregå. Resten af dagen gik med at tjekke alle ruterne og udstyret igennem, og derudover få noget mad i dunken, så vi kunne være klar dagen efter.
Søndag blev det, og efter en omgang morgenmad gik vi ned og så pigernes race, hvor blandt andet Line Thams gjorde sig rigtig godt med en sølvmedalje i U23 klassen. Dernæst skulle vi andre så småt i gang med opvarmningen, opsætning af vores skiftezone og påføring af våddragter. Pigerne svømmede ikke i våddragt, men vandets temperatur var på mærkværdigvis, faldet fra 20,6 til 19,9 grader i løbet af 2 timer(man må kun bruge våddragt, hvis vandtemperaturen er under 20 grader).
Der var ca. 55 atleter til start, så det var et ret stort felt. Svømningen gik meget fint for mig. Jeg lå super godt fremme ved halvvejen, hvor vi skulle op og løbe, men da vi hoppede i vandet igen, havde jeg ikke så meget krudt tilbage. Alligevel kom jeg fint igennem resten, og med et hurtigt skifte kom jeg ud i fronten af 2. gruppe. På første omgang af 4 på cyklen, arbejdede jeg rigtig hårdt for at komme op, hvilket også lykkedes. Derefter var det bare med at spare kræfter. Desværre kom der dog et styrt efter 2½ omgang, der involverede to danskere, Andreas Snitkjær som måtte udgå med brækket hånd og Schilling der ellers var storfavorit.
Ind i skiftezonen kørte jeg mig helt frem, og kom derfor også hurtigt ud. Selve løbeturen følte jeg ikke gik fantastisk, men jeg formåede alligevel at løbe 17.12, hvilket er en ganske udmærket tid for mig, som og kvitterede med en 4. plads i juniorfeltet. Andreas Schilling fik med dagens hurtigste løbetid, løbet sig op på 3. pladsen. Og Mads Myrup fik med en flot præstation, 1. pladsen i U23 klassen.
Læseferien begyndte og straks var der DM sprint. Vi tog til Sjælland om lørdagen, dagen før stævnet, hvor vi skulle bo hos familien Stenderup Korch, der inkluderer min gode ven Casper, som også er med på Team Specialized. Da vi skulle spise aftensmad, kom Mikkel Jensen (også en god ven fra Team Specialized) forbi sammen med sin far, og spiste med. Det var rigtig hyggeligt
DM i sprint triathlon foregår som jagtstart, med 1 minut mellem hver deltager. Distancen er 750m svømning, 23km cykling og 5 km løb. Selve stævnet var ikke en speciel succes for mig. Svømningen gik helt fint, god tid uden at bruge for mange kræfter. På cyklen kørte jeg okay, men ikke helt så hurtigt som jeg havde håbet. Jeg løb helt forfærdeligt pga. krampe i maven (formentlig er det fordi jeg ikke er vant til at køre i tri-bøjlen), næsten 1½ minut over, hvad jeg kunne forvente på det tidspunkt. Var ikke helt tilfreds med hvordan stævnet forløb for mig, men jeg vandt alligevel, så der var også noget at være glad for Dagen var ellers rigtig hyggelig med masser af hepning og snak med vennerne, man kun ser til stævnerne. Det var også rigtig sjovt at følge eliten, som fik kørt et meget tæt og spændende race.
Dagene efter havde jeg 2 dages læseferie og 2 årsprøver. Da de var overstået, havde jeg allerede sommerferie Derefter gik tiden bare med træning, og med at glæde sig til træningslejren på Playitas, der skulle få mig i super form til NM. Jeg rejste til den kanariske ø Fuerteventura (der hvor Playitas ligger) den 17. juni sammen med Andreas Schilling, Rasmus Henning og en masse andre folk, som skulle køre Challenge Copenhagen (Rolf Sørensen og Steen Tinning m.fl.). Vi skulle være af sted i en uge til den 24., og kom derfor først hjem 3 dage før NM.
Træningslejren forløb rigtig godt. Andreas og jeg trænede sammen hver dag, for det meste alene, da de andre skulle træne langdistance. Vi lavede derimod en masse intensiv træning, så vi kunne blive rigtig hurtige til den næste tids stævner. Ellers var det rigtig fedt, hvor vi fik lært en masse nye cool mennesker at kende og hyggede os en masse.
Den 27. juni blev det så tid til NM, som var mit sæsonmål. Min familie og jeg drog af sted hjemmefra tidligt søndag morgen, så jeg kunne være dernede i god tid til opvarmning og rutetjek.
Stævnet udformede sig rigtig godt for mig. På svømningen fik os danskere slået et stort hul til resten af feltet. Vi kom 5 mand fra Team Specialized op af vandet, med god afstand ned til de konkurrerende nationer. Jeg fik med dagens hurtigste 1. skifte sikret mig en plads i frontgruppen. Emil, der også er fra Silkeborg, blev desværre sat af i skiftezonen, så vi fik dannet en 4-mand gruppe på cyklen, bestående af Andreas Schilling (han er junior, så derfor ikke med i konkurrencen om det nordiske mesterskab), Casper Stenderup og Mikkel Jensen. Mikkel røg desværre af på halvvejen af cyklingen, da vi satte tempoet op. Vi kommer derfor så 3 mand ind i skiftezonen, og jeg tager føringen, igen med dagens hurtigste skift. Selvom jeg på løbet har lidt problemer med mindre mavekramper de første ¾ af løbet, formår jeg alligevel at øge farten meget til sidst, og slutter af med en glimrende løbetid på 17.16 under omstændighederne. Jeg var i en komfortabel føring hele vejen på løbet, og kunne derfor løbe i mål med en sejr på 1½ minut til nr. 2
Søndag den 9. maj, var jeg til DM i duathlon i Støvring ved Ålborg. Jeg vandt min aldersklasse med 5 min til nr. 2 og 11 min til nr. 3 Der blev lagt hårdt ud på løbeturen. Andreas Schilling slap hurtigt væk og skabte sig et hul, mens jeg sammen med Mikkel Agger og Mikkel Jensen dannede forfølgergruppe. Mikkel Jensen måtte efter den første omgang af to sande, at han ikke kunne følge med og faldt derefter lidt tilbage. Ved det første skifte førte Andreas med ca. 40 sekunder til Mikkel og jeg. Mikkel glemte dog at dreje fra, hvilket gjorde at han kom ikke med på hjul af mig, da jeg lavede et super hurtigt skift Andreas var punkteret efter 200 meter af cyklingen, så jeg endte med at køre resten af stævnet helt alene i front.
Men dagens højdepunkt må dog siges at være min sejr i væddemålet mod Andreas. Vi havde en battle oppe at køre om hvem der kunne lave det hurtigste første skift. Den kamp vandt jeg overlegent – med 1 sekund
Ny sponsor for Team Strange er Specialized, som blandt andet producerer cykler og sportstøj. Læs mere på Specialized’s hjemmeside.
Midt i vinterkulden har jeg fået nyt løbetøj fra SENZONE. Det er noget fedt tøj fra Nike. Havde det på for første gang til træningssamling i Århus, hvor jeg hver anden søndag er på besøg hos Århus 1900 Triathlon. Jonathan Small er træner og i løbet af 5 timer når vi både at løbe, cykle og svømme. Fed træning
