Fredag den 1. juli gik turen til Düsseldorf med størstedelen af udviklingsteamet. Undervejs var der mange forsinkelser, så vi ankom først til hotellet klokken 22.00. Dagen efter stod vi op og spiste morgenmad, og tog derefter ind til stævnecentrum for at tjekke ruterne igennem. Løbeturen var rimelig teknisk og lidt svær at finde rundt i, men virkede rimelig hurtig ellers. Da en del af cykelruten var på motorvej, kunne vi ikke køre det hele igennem, men vi kørte små strækninger af den, og fik prøvet det afgørende stykke med skarpe sving og brosten. Vandet var over 20 grader varmt, så vi trænede i badebukser, da man ikke må svømme i våddragt til stævner i Europa, hvis vandet er over 20 grader. Det var meget beskidt, og man kunne næsten ikke se sin albue foran sig, men det var rart nok at svømme i. Dernæst tog vi til briefing, hvor vi hørte om ruten og fik af vide at vandet var 21,8 grader, så de regnede ikke med, at man måtte bruge våddragt. Bagefter var der pasta-party og så tog vi hjem på hotellet. Her havde vi et kort taktikmøde, hvor Mikkel Jensen, Casper Stenderup og jeg blev enige om, at vi skulle køre aggressivt på brostensstykket. Vi var også enige om, at brostensstykket ville blive vildt fedt, hvis vi kom forrest ind og undgik styrt, og rigtig træls hvis vi lå for langt tilbage i gruppen.

Så kom dagen, som vi havde set frem til. Feltet havde et højt niveau med en masse tyskere og nummer 1 og 2 fra de netop afholdte europamesterskaber. Vi stod op ved syvtiden og spiste morgenmad, så vi kunne nå at fordøje det, inden vi (Anders Lund, Mikkel Jensen, Casper Stenderup og jeg) skulle starte klokken 11.00. Da vi mellem 10.00 – 10.20 skulle tjekke cyklerne ind, var officialene ikke klar. I ventetiden kom der heldigvis, for mig, en god nyhed om, at våddragter var tilladte. Vi var først færdige med at stille tingene på plads 10.30, og var derfor meget stressede. Derefter lavede vi en kort løbeopvarmning, og skyndte os ned til vandet for at iføre os våddragter. På grund af forsinkelsen ved skiftezonen kunne man ikke nå at lave svømmeopvarmning, men da pontonen som vi startede på, lå 50 m ude i vandet, fik man alligevel lidt opvarmning ved at svømme derud. Når man kommer op på pontonen og stiller sig ved sin startplads, begynder pulsen virkelig at stige og man bliver rigtig spændt og kan mærke adrenalinsuset i kroppen. Personen til venstre for mig, var ikke mødt op, så jeg ville få en anelse ekstra plads ved slåskampen i svømmestarten.

Starteren siger ”On your marks!” og sekundet senere, går starten. Jeg sprintede med fuld gas, for at undgå for mange tæsk, og kunne hurtigt se, at jeg var foran de nærmeste konkurrenter omkring mig. Halvvejs mod første bøje lå jeg pludselig ved siden af Mikkel, hvilket er et godt tegn, da han er en meget dygtig svømmer. Han valgte dog en anden rute end mig, så vi fulgtes ikke. Lige inden første bøje var jeg ved at blive mast, men jeg formåede lige at svømme lidt frem, så jeg kom problemfrit rundt om de 2 bøjer. På vej ind mod trappen, som førte op ad vandet, mødte jeg Mikkel igen og fulgtes med ham. De sidste par hundrede meter svømmede Mikkel sig helt frem i feltet, så han kom først op ad vandet med Casper lige bagved. Jeg kom selv op som nummer 10. Skiftet var problemfrit og jeg hentede Casper og Mikkel i løbet af den første halve kilometer. Desværre var der ikke ret stor splittelse på svømningen, så vi endte med en frontgruppe på ca. 20-25 mand. Vi tre danskere holdt os fremme hen mod brostensstykket, og Mikkel og jeg kom ind på brostensstykket som hhv. 1 og 3, men kunne desværre ikke sætte nogen, selvom vi strakte feltet rigtig meget. På anden omgang røg vi længere bagud i gruppen, og det blev rigtig svært at komme frem til fronten af gruppen igen. Halvvejs ude på tredje og sidste omgang prøvede jeg at bevæge mig frem i feltet i god tid inden skiftet, men rammer pludselig et kæmpe hul, så mit forhjul bliver helt skævt og går på bremsen. Det var meget svært at styre cyklen, så jeg prøvede bare at hænge på bagenden af gruppen, men blev sat lidt i de sidste sving inden brostensstykket. Her punkterede jeg så oven i købet og prøvede bare at bringe cyklen tilbage til skiftet uden at styrte. Desuden fandt jeg ud af, at min fælg var flækket efter at have ramt hullet, så det var et mirakel, at det ikke brækkede på brostenene. Jeg tabte næsten 2 minutter til frontgruppen og over 30 sekunder til forfølgergruppen.  På første omgang af løbet havde jeg svært ved at motivere mig efter den store skuffelse på cyklingen, så jeg løb langsomt. Da jeg løb forbi målet, kunne jeg se, at jeg ville kunne komme under en time, hvis jeg tog mig sammen og løb hurtigt, og da der var god opbakning, gav det også lige lidt ekstra motivation. Jeg satte så tempoet op og kom ind i en rigtig god rytme, som føltes hurtig og samtidig komfortabel. Min tid i mål blev 59.48, så jeg indfriede min delmål, jeg satte undervejs på løbet. Anders løb fra forfølgergruppen og overhalede Mikkel og Casper, så han blev den bedste dansker, og havde oven i købet dagens 5. hurtigste løbetid.

Dernæst gik resten af dagen med at heppe på Ditte Kristensen, som kørte damernes junior Europa Cup. Hun kom ind på en fin 16. plads. Derefter heppede vi på Andreas Helbo og Mikkel Agger, som kørte de voksne mænds elite race, hvor blandt andet den olympiske mester, Jan Frodeno, var med. Andreas blev nummer 8 efter et flot race, og Mikkel kom ind ca. et minut efter.

Denne omgang var selvfølgelig meget skuffende for mig, men jeg synes alligevel, at der er mange gode ting at tage med videre, og så kan jeg glæde mig over, at alle de andre danskere leverede gode præstationer. Derudover var det rigtig hyggeligt at være af sted med mine gode venner, som jeg ikke ser så tit, da vi kører i forskellige klubber.

Næste stævne er nordisk mesterskab i Norge den 16. juli, hvor jeg håber at endelig have et godt afsluttende løb, som gerne skulle føre til en topplacering.